For vores børn gemmer vi gaver under juletræet om natten den 1. januar, så de om morgenen, når de vågner op, tror på julemands ankomst. Dette var året, hvor Dima var 4, og Denis var 6. Drengene adskilte sig lidt i deres smag, hvilket gjorde det lettere for os at finde gaver.
Som et resultat blev store biler købt til begge. Kun den ene var brandvæsen og den anden var politibetjent. Det blev antaget, at børnene selv bestemmer, hvem der får hvilken. Søde gaver, bøger og "Monopol" blev også lagt under træet. Ifølge vores opfundne legende var "Monopol" en gave til voksne fra julemanden til at lege med hele familien.
Om morgenen den første dag, efter en støjende ferie, vågnede min mand og jeg sent. Vi var sikre på, at børnene gjorde det samme, så de tærede i køkkenet. Vi passerede børnehaven og hørte en lille, men uforståelig lyd. Vi åbnede døren og var forbløffede over det, vi så.
Børneværelset var alt sammen i revet indpakningspapir, i slikindpakninger, i fjer fra puder, og midt i dette rod, der sad på en af sengene, sad vores små. De spillede Monopol fredeligt uden at sige unødvendige ord og kontrollerede deres økonomiske strategi.
Som det viste sig i løbet af den efterfølgende samtale, sov min mand og jeg meget. Børnene tog vej til juletræet tidligt om morgenen, trak alle gaver ind i lokalet og begyndte hurtigt at åbne dem. Søde gaver gik straks i aktion, mens de fandt ud af hovedspørgsmålet - hvem skulle få hvilken bil. Begge ville have en brandbil, og de kunne ikke være enige med ord. De begyndte at kæmpe med puder, hvorfra fjerene faldt efter nogle få minutter. Så huskede de en anden kasse, der indeholdt spillet. Efter at have læst reglerne besluttede vores sønner, at den, der vinder og vælger en bil til sig selv. Spillet er langvarigt, så i den anden time fandt de ud af, hvem der ville vinde. Min mand og jeg besluttede, at næste gang vi skulle underskrive gaver. Den sidste ting du vil gøre er at komme ud den første januar!
